بازگشت به صفحه اول مقالات اطلاعيه ها صفحات ويژه روزنه آرشيو شماره هاى قبل سايتهاى ديگر گوناگون - شعر و ادبيات

Lad os gøre Kvindernes Internationale Kampdag til en protest mod det Iranske regimes seksuelle apartheid.

Den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, nærmer sig. Denne dag er den internationale dag for protest mod alle former for undertrykkelse og diskrimination mod kvinder. For at markere dagen vil "Ligeret Nu" - Organisationen  mod Kvindeundertrykkelsen i Iran (ERN) og Irans Arbejderkommunistiske parti (WPI) opfordre til at fordømme Den Islamiske Republik Iran for dens systematiske kvindefjendskhed og seksuelle apartheid. Endvidere opfordrer vi til politisk isolation af regimet som en solidaritetserklæring med kvindernes frihedsbevægelse og det iranske folk.

 I dag er apartheid ikke længere ensbetydende med race-apartheid, men med den seksuelle apartheid som udøves af regimer som i Den Islamiske Republik Iran. Dette regime har intensiveret, legaliseret og forstærket undertrykkelsen af kvinder ved hjælp af lovgivning og retslige systemer. Lige fra begyndelsen har det gennemtvunget obligatorisk tilsløring som en fysisk barriere til at isolere og adskille kvinder fra mænd, og har gjort det med brutal magtanvendelse, herunder syre i ansigtet på utilslørede kvinder, samt fængsling og piskning af kvinder som overtrådte reglerne. Akkurat som det tidligere, racistiske apartheid-regime i Sydafrika har det også indført adskillelse i busser, på arbejdspladser og i hele det offentlige rum.

 Foruden adskillelse, tilsigter seksuel apartheid at tvinge kvinder tilbage til hjemmet. Kvinder er udelukket fra mange erhverv. De har end ikke adgang til sportspladser. I henhold til Sharia-lov er kvinder mænds ejendom og har ikke andre pligter end at tjene deres mandlige 'vogtere' og passe mand og børn. Kvinder kan kun arve det halve i forhold til mænd og deres videnudsagn er kun det halve værd. Kvinder kan kan kun yderst vanskeligt få skilsmisse uden deres mænds samtykke, medens mænd kan skille sig fra deres koner uden grund og endda uden deres tilstedeværelse. Kvinder har ingen ret til at rejse, arbejde, studere og så videre uden deres mandlige 'vogters' tilladelse. En voksen kvindes giftermål er ikke gyldigt og kan ikke registreres uden hendes faders godkendelse. Seksuelle forhold uden for ægteskab straffes med døden ved stening, en yderst brutal henrettelsesmetode. Enhver protest mod seksuel apartheid og kvinders slave-lignende forhold imødegås med brutalitet. Som kronen på værket har regimets propaganda-apparat gjort ydmygelsen og udnyttelsen af kvinder til hverdags-rutine.

 I lyset af disse barske realiteter bør Den Islamiske Republik Iran stilles over for den samme offentlige afsky og fordømmelse som det Sydafrikanske apartheid-regime blev. Den institutionaliserede og legaliserede kvindeundertrykkelse i Iran er tilstrækkeligt grund til at forlange international politisk isolation af dette middelalderlige regime. Den organiserede og brutale undertrykkelse af Irans kvinder er nok til at forlange magthaverne i dette regime stillet for en international domstol under anklage for forbrydelser mod menneskeheden. Den afgrundsdybe situation for kvinder er grund nok til at forlange dette bragt til ende.

 Det 21. århundredes humanisme må og skal fordømme Den Islamiske Republik Iran. Den politiske isolation af apartheid-regimet i Sydafrika i begyndelsen af 1990-erne er et eksempel på at forenede anstrengelser fra folk over hele verden kan kan få succés med at afskaffe et menneskefjendsk regime. Den Islamiske Republik Iran må og skal stilles over for den samme fordømmelse og udelukkelse. Enhver imødekommelse af dette regime tjener kun til at stabilisere det på bekostning af det iranske folks liv og rettigheder.

 Den 8. marts opfordrer WPI og ERN til solidaritet med ligeretsbevægelsen i Iran. I løbet af de sidste 30 år har bevægelsen mod seksuel apartheid vundet frem på universiteter og i skoler, på fabrikker og arbejdspladser, i familien og på gaden. Denne bevægelse er i stærk vækst og forstærkes til stadighed. Ifølge officielle, iranske statistikker bliver hundreder af tusinder af kvinder og unge hvert år arresteret og straffet for ikke at bære hijab. Ofte bliver de pisket. Dette viser ikke blot regimets uretfærdighed og og undertrykkelse, men også den udbredte modstand. Appellen mod de iranske kvinders situation under det reaktionære islamiske regimes er en appel mod brug af terror og middelalderlige metoder.Ligeberettigelsen for Irans kvinder er samtidig en opfordring til ligeberettigelse for kvinder i alle lande og samfund som styres af politisk Islam og Sharia - og dermed en styrkelse af kvindernes ligeretsbevægelse internationalt.

 

Den 8. marts opfordrer vi alle til at støtte kvindernes frihedsbevægelse i Iran ved at kræve stop for politiske relationer til Den Islamiske Republik Iran og et stop for seksuel apartheid. - Ligeret nu!

Organisationen mod Kvindediskrimination i Iran

Irans Arbejderkommunistiske parti Udlandsorganisation

 http://www.equal-rights-now.com

http://www.wpiran.org

Januar 2009.


بازگشت به صفحه اول